KOR-TILBUD VED SØNDERUP OG SULDRUP KIRKER

 

Til kirkerne er der knyttet 3 kor; Spirekoret, Stjernekoret og Temakoret, som henvender sig til hver sin aldersgruppe. Det er gratis at deltage.

 

Spirekoret:

Spirekoret er et kirkekor for de mindste, dvs fra 0.-2. klasse. 

Koret øver på Suldrup skole i skoletiden hver onsdag fra kl. 13.15-14.15, og foregår som en del af den understøttende undervisning.

Alle, der har lyst til at være med, kan deltage og skal blot ønske Spirekor, når der vælges hold på skolen.

Vi synger, leger sanglege, hører musik og historier, spiller spil, leger med rytmer, tegner og meget mere. Koret vil ind imellem medvirke ved højtider og arrangementer på skolen, Himmerlandshave og kirken.

Start efter sommerferien onsdag d. 15. august 2018

For yderligere information kontakt organist Inger-Marie Larsen, tlf. nr. 20 35 93 62 eller mail organist@sonderupsuldrupkirke.dk

 

Stjernekoret

Stjernekoret er for børn og unge fra 3. kl. og opefter.

Koret øver: Hver onsdag kl. 16.00-17.00 i Sognehuset i Suldrup.

Vi synger mange forskellige sange og salmer, lærer noget om noder og rytmer og får en masse gode og sjove oplevelser sammen. Lejlighedsvist vil koret medvirke ved musik- og familiegudstjenester, koncerter og andre arrangementer i kirke og sogn.

Tænker du, at det kunne være noget for dig, så kom og vær med. Du er meget velkommen.

Start efter sommerferien onsdag den 29. august 2018

For yderligere information kontakt organist Inger-Marie Larsen, tlf. nr. 20 35 93 62 eller mail organist@sonderupsuldrupkirke.dk

 

Temakor for voksne

 

Alle uanset forudsætninger, fra 16 år og opad, der kunne tænke sig at synge i et godt og hyggeligt fællesskab med andre, er meget velkommen til at synge med i temakoret.  

Der er temakor såvel efterår som forår. Hver gang med 8 øveaftener, der afsluttes med en efterfølgende sangaften, koncert eller anden medvirken.

Repetoiret er blandet nyt, traditionelt, klassisk, rytmisk og sæsonpræget. Enstemmigt og flerstemmigt.

 

Vi mødes og øver 8 tirsdage fra kl. 19.00-21.00 i Sognehuset i Suldrup.

Der serveres kaffe/the i pausen – og vi skiftes til at medbringe brød.

Efterårssæsonen 2018 starter tirsdag den 11. september og med sidste øveaften tirsdag den 6. november (uge 42 øves ikke). Der afsluttes med en sangaften tirsdag den 13. november.

For yderligere information: kontakt organist Inger-Marie Larsen, tlf. nr. 20 35 93 62 eller mail organist@sonderupsuldrupkirke.dk